Tidszoner
Tidszoner, UTC og GMT
Hvordan verden er delt op i tidszoner – og hvad forkortelserne betyder.
En tidszone er et geografisk område, hvor alle ure viser samme officielle tid – angivet som en offset fra UTC, det fælles referencepunkt. Mange tror, der findes 24 tidszoner, én per times-meridian, men virkeligheden er mere broget: på grund af halve og kvarte offsets, sommertid og politiske grænser bruger verden i dag omkring 38 forskellige UTC-offsets på samme tid – ikke 24.
UTC og GMT
UTC (Coordinated Universal Time) er den moderne, tekniske reference al verdens tid regnes ud fra. Den holdes af atomure og synkroniseres internationalt, så den er ekstremt præcis og upåvirket af astronomi. GMT (Greenwich Mean Time) er historisk set soltiden ved nulmeridianen i Greenwich, London – den tid solen reelt viser der.
I praksis viser UTC og GMT samme klokkeslæt (forskellen er brøkdele af et sekund), men det er UTC, ikke GMT, der er den tekniske reference, som IANA-databasen og dette site regner ud fra. GMT lever videre som navnet på Storbritanniens normaltid om vinteren, mens landet skifter til BST (British Summer Time) om sommeren. Danmark ligger i Centraleuropæisk Tid: UTC+1 om vinteren (CET) og UTC+2 om sommeren (CEST), fordi vi følger EU's fælles sommertidsregler.
IANA-tidszoner
Hvorfor bruger vi et navn som Europe/Copenhagen i
stedet for bare at skrive "+1"? Fordi en fast offset ikke fortæller
hele historien. En IANA-zone – opkaldt efter organisationen der
vedligeholder databasen – indeholder ikke kun den aktuelle offset,
men også historikken for, hvornår et land har brugt hvilken offset,
og de præcise regler for, hvornår sommertid træder i kraft og
ophører.
Det er nødvendigt, fordi reglerne ændrer sig over tid: lande dropper eller indfører sommertid, flytter deres skiftedatoer, eller bytter zone helt. Uden den historik kan man ikke regne korrekt bagud eller fremad i tiden – kun den aktuelle offset. Det er præcis den database, IANA's tidszone-database (tzdb), som operativsystemer, browsere og dette site bruger til at beregne tider. Du kan læse mere om, hvor vores tal kommer fra, på siden om datakilder og metode.
Halve og skæve tidszoner
De fleste tidszoner ligger på hele timer, men langt fra alle. Nogle lande har valgt en halv- eller kvarttimes-offset, ofte af politiske eller geografiske grunde:
- Indien: UTC+5:30 (IST) – hele landet bruger én zone, et kompromis mellem landets østlige og vestlige yderpunkter.
- Iran: UTC+3:30.
- Nepal: UTC+5:45 – et af de eneste steder i verden med en 45-minutters offset, valgt så Kathmandus meridian rammes præcist.
- Chatham-øerne (New Zealand): UTC+12:45 (normaltid) / UTC+13:45 (sommertid) – 45 minutter foran det øvrige New Zealand.
- Newfoundland (Canada): UTC−3:30 (normaltid) / UTC−2:30 (sommertid) – en halv time anderledes end resten af det atlantiske Canada.
- Centralaustralien (Sydaustralien og Northern Territory): UTC+9:30 (normaltid); Sydaustralien går til UTC+10:30 om sommeren, mens Northern Territory slet ikke bruger sommertid.
Et eksempel: klokken 12:00 om vinteren i Danmark (UTC+1) svarer til klokken 16:30 i Indien (UTC+5:30) – en forskel på 4 timer og 30 minutter, fordi Indiens offset ikke ligger på et helt antal timer fra vores.
Datolinjen
Datolinjen (International Date Line) følger nogenlunde 180°-meridianen på den modsatte side af jorden fra Greenwich, men den zigzagger rundt om lande og øgrupper, så nabolande kan holde samme dato. To eksempler viser, hvor politisk datolinjen egentlig er.
I 2011 sprang Samoa datoen 30. december helt over: landet gik fra UTC−11 til UTC+13 og skiftede side af datolinjen natten mellem 29. og 31. december, for at handelsugen kunne følge Australien og New Zealand i stedet for USA. Kiribati gik den modsatte vej i 1995 og flyttede sine østligste øer (Line Islands, med Kiritimati) til samme side af datolinjen som resten af landet – det skabte offset'en UTC+14, verdens tidligste tidszone. Kiribati er derfor det sted på Jorden, hvor en ny dag begynder allerførst.
Almindelige forkortelser
Udbredte tidszone-forkortelser og deres offset fra UTC. Klik på en forkortelse for at læse den fulde forklaring med lande, byer og forskellen til dansk tid.
| Forkortelse | Fuldt navn | Offset og betydning |
|---|---|---|
| UTC | Coordinated Universal Time | UTC+0 – referencen alle zoner måles fra |
| GMT | Greenwich Mean Time | UTC+0 – soltid ved Greenwich, i praksis = UTC |
| CET | Central European Time | UTC+1 – dansk normaltid (vinter) |
| CEST | Central European Summer Time | UTC+2 – dansk sommertid |
| EET | Eastern European Time | UTC+2 – Østeuropa om vinteren |
| EEST | Eastern European Summer Time | UTC+3 – Østeuropa om sommeren |
| WET | Western European Time | UTC+0 – Portugal m.fl. om vinteren |
| BST | British Summer Time | UTC+1 – britisk sommertid |
| EST | Eastern Standard Time | UTC−5 – USA’s østkyst om vinteren |
| EDT | Eastern Daylight Time | UTC−4 – USA’s østkyst om sommeren |
| CST | Central Standard Time | UTC−6 – centrale USA (vinter) — NB: også Kina UTC+8 |
| MST | Mountain Standard Time | UTC−7 – Rocky Mountains om vinteren |
| PST | Pacific Standard Time | UTC−8 – USA’s vestkyst om vinteren |
| PDT | Pacific Daylight Time | UTC−7 – USA’s vestkyst om sommeren |
| JST | Japan Standard Time | UTC+9 – Japan hele året, ingen sommertid |
| KST | Korea Standard Time | UTC+9 – Sydkorea hele året, ingen sommertid |
| IST | India Standard Time | UTC+5:30 – hele Indien hele året |
| AEST | Australian Eastern Standard Time | UTC+10 – Østaustralien (australsk vinter) |
| AEDT | Australian Eastern Daylight Time | UTC+11 – Østaustralien (australsk sommer) |
| HST | Hawaii Standard Time | UTC−10 – Hawaii hele året, ingen sommertid |
Lande med flere tidszoner
Et land kan sagtens dække flere tidszoner, hvis det strækker sig langt fra øst til vest – eller har fjerntliggende øer og territorier. Rusland er det mest ekstreme eksempel med 23 forskellige IANA-zoner fra Kaliningrad i vest til Kamchatka i øst, mens USA dækker 14. I alt har 24 lande i vores datasæt mere end én tidszone. Herunder er dem, der dækker flest, med det nøjagtige antal zoner fra IANA-databasen – klik ind for at se landets fulde zone-liste.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor mange tidszoner er der i verden?
- Der findes ca. 38 forskellige UTC-offsets i brug i verden i dag – ikke 24, som mange tror. Til gengæld findes der over 400 IANA-tidszoner, fordi hver zone også bærer sin egen historik for offset-ændringer og sommertidsregler, selv når flere zoner i dag har samme offset.
- Hvilken tidszone er Danmark i?
- Danmark ligger i Centraleuropæisk Tid: UTC+1 (CET) om vinteren og UTC+2 (CEST) om sommeren, med IANA-id'et Europe/Copenhagen.
- Hvad er forskellen på UTC og GMT?
- UTC er den moderne, atomure-baserede referencetid, mens GMT historisk er soltiden ved Greenwich. I praksis viser de samme klokkeslæt, men det er UTC, som IANA-databasen og dette site regner ud fra.
- Hvilket land har flest tidszoner?
- Rusland, med 23 forskellige IANA-zoner fra Kaliningrad i vest til Kamchatka i øst.