Hvorfor blev sommertiden aldrig afskaffet?

Hvert forår og efterår dukker den samme overskrift op: skal vi nu holde op med at stille uret? Og hvert år stiller vi det alligevel. Det er ikke fordi ingen har prøvet. EU har faktisk truffet en beslutning om at afskaffe det halvårlige skift, og alligevel er der ikke sket noget. Forklaringen ligger i en detalje, der er lettere at overse end at løse.

Hvad der faktisk blev besluttet

I 2018 gennemførte EU-Kommissionen en offentlig høring om sommertiden. Den fik usædvanligt mange svar, over fire millioner, og et stort flertal af dem ønskede at afskaffe skiftet. Høringen var ikke repræsentativ, blandt andet fordi svarene var meget skævt fordelt mellem landene, men den satte sagen i gang.

I marts 2019 stemte EU-Parlamentet for at afskaffe det halvårlige urskifte. Planen var, at sidste skift skulle ligge i 2021, og at hvert land selv skulle vælge, om det ville blive på permanent sommertid eller permanent normaltid. Derefter gik det i stå, og sagen har ligget stille siden.

Hvorfor det gik i stå

Beslutningen manglede den anden halvdel. En sådan ændring skal også vedtages af Rådet, altså af medlemslandenes regeringer, og dér er der aldrig kommet enighed. Og problemet er ikke, om man skal droppe skiftet. Problemet er, hvad man skal lande på bagefter.

Hvis hvert land vælger frit mellem permanent sommertid og permanent normaltid, risikerer det indre marked at ende med et kludetæppe. Nabolande, der i dag har samme klokkeslæt, kunne pludselig ligge en time fra hinanden, og lande, der i dag ligger en time fra hinanden, kunne ende med det samme. For grænseregioner, togdrift, luftfart og alt hvad der krydser en grænse dagligt, ville det være dyrere end det skift, man forsøgte at slippe af med.

Oven i det kommer geografien. Spanien og Polen ligger i samme tidszone, men solen står op med over halvanden times forskel. Permanent sommertid ville give mørke vintermorgener i vest, permanent normaltid ville give meget tidlige sommersolopgange i øst. Der findes ikke et valg, der passer alle, og derfor er der ikke blevet valgt.

Hvad det ville betyde for Danmark

Danmark ligger på UTC+1 om vinteren og UTC+2 om sommeren. Permanent sommertid ville betyde, at solen i december først stod op omkring kl. 9.30 i København. Permanent normaltid ville betyde, at solen i juni stod op omkring kl. 3.30 og gik ned før kl. 21.

Danske søvnforskere har generelt anbefalet permanent normaltid, fordi den ligger tættest på solens gang og dermed på kroppens døgnrytme. Detaljerne om hvordan lys styrer den rytme har vi skrevet om i sådan virker jetlag. Erhvervslivet har omvendt ofte peget på lyse eftermiddage. Uenigheden er reel, og den er en af grundene til, at ingen regering har haft travlt med at lægge sig fast.

Hvad der skal til, før det sker

Der skal tre ting til. Rådet skal tage sagen op igen. Landene skal blive enige om en koordineret model, så tidszonekortet ikke bliver mere rodet end i dag. Og der skal være en overgangsperiode, fordi alt fra køreplaner til it-systemer skal opdateres.

Indtil da gælder de nuværende regler: uret stilles frem sidste søndag i marts og tilbage sidste søndag i oktober, i hele EU på samme nat. De kommende skiftedatoer og hvad de gør ved forskellen til udlandet kan du se på sommertidssiden, og baggrunden for hele ordningen ligger i sommertidens historie.