Sommertid

Hvorfor ændrer tidsforskellen sig?

Sommertid skifter på forskellige datoer rundt om i verden – derfor er tidsforskellen ikke det samme tal hele året.

De fleste tror, at tidsforskellen mellem to lande er et fast tal. Det er den ikke. Tidsforskellen er forskellen mellem to landes aktuelle offset fra UTC, og det offset ændrer sig, hver gang et land stiller uret til eller fra sommertid. Så længe begge lande skifter på præcis samme dato, mærker man intet. Men langt de fleste lande skifter på forskellige datoer – eller skifter slet ikke – og så opstår der hvert år korte perioder, hvor forskellen er en time mindre eller større end normalt. Det er den effekt, vi kalder asymmetrisk sommertid, og den er grunden til, at tidsforskellen på vores sider genberegnes for hvert øjeblik.

Mekanikken: hvorfor USA og EU ikke skifter samtidig

EU og USA bruger begge sommertid, men efter to forskellige kalendere. EU skifter til sommertid sidste søndag i marts og tilbage til normaltid sidste søndag i oktober. USA skifter til sommertid allerede anden søndag i marts og tilbage første søndag i november. Det betyder, at USA hvert forår springer frem cirka to uger før Europa, og hvert efterår falder tilbage cirka en uge efter Europa.

Resultatet er to årlige vinduer, hvor Danmark og USA er en time tættere på hinanden end normalt. I foråret har USA sommertid, mens Danmark stadig har vintertid – i de to uger fra USA's skift til EU's skift er forskellen mellem København og østkysten derfor 5 timer i stedet for de sædvanlige 6. Om efteråret sker det spejlvendt: fra Danmark har stillet uret tilbage, til USA gør det en uge senere, er forskellen igen en time mindre. Uden for de vinduer er tidsforskellen den "normale" – men "normal" gælder altså kun cirka 48 uger af året.

På den sydlige halvkugle er billedet endnu større. Australien, New Zealand og Chile har sommer, når vi har vinter, så deres sommertid ligger fra omkring oktober til marts – stik modsat Europas. Når Danmark stiller frem, stiller de tilbage, og omvendt. Derfor kan tidsforskellen til fx Sydney eller Auckland svinge med op til 2 timer hen over året, ikke bare én. Det er den samme mekanik, bare forstærket af, at de to landes skift trækker forskellen i hver sin retning.

Kommende overgangsvinduer (beregnet)

Tabellen herunder er ikke skrevet i hånden. Den er beregnet ud fra IANA's tidszone-database ved hvert deploy og viser de næste perioder inden for cirka et år, hvor forskellen afviger fra det normale. Datoerne og tallene er dermed altid opdaterede.

Perioder hvor tidsforskellen afviger fra det normale. Genberegnet ved hvert deploy.
StrækningPeriodeForskel i vinduet
København ↔ New York25. oktober 2026 – 1. november 20265 timer bagud i forhold til Danmark
København ↔ New York14. marts 2027 – 28. marts 20275 timer bagud i forhold til Danmark
København ↔ Los Angeles25. oktober 2026 – 1. november 20268 timer bagud i forhold til Danmark
København ↔ Los Angeles14. marts 2027 – 28. marts 20278 timer bagud i forhold til Danmark
København ↔ Sydney3. oktober 2026 – 25. oktober 20269 timer foran i forhold til Danmark
København ↔ Sydney25. oktober 2026 – 28. marts 202710 timer foran i forhold til Danmark
København ↔ Sydney28. marts 2027 – 3. april 20279 timer foran i forhold til Danmark
København ↔ Auckland26. september 2026 – 25. oktober 202611 timer foran i forhold til Danmark
København ↔ Auckland25. oktober 2026 – 28. marts 202712 timer foran i forhold til Danmark
København ↔ Auckland28. marts 2027 – 3. april 202711 timer foran i forhold til Danmark
London ↔ New York25. oktober 2026 – 1. november 2026New York 4 timer bagud i forhold til London
London ↔ New York14. marts 2027 – 28. marts 2027New York 4 timer bagud i forhold til London

Auckland er med for at vise udsvinget på den sydlige halvkugle, men har endnu ingen egen tidsforskel-side. De øvrige destinationer kan du klikke videre til nedenfor.

Tre konkrete eksempler

København–New York. Til daglig er New York 6 timer bagud i forhold til Danmark. Men i det kommende vindue – fra 25. oktober 2026 til 1. november 2026 – er forskellen kun 5 timer bagud i forhold til Danmark. Ringer du til en kollega på Manhattan i den periode, er I altså en time tættere på hinanden, end en fast tabel ville påstå.

København–Los Angeles. Vestkysten ligger normalt 9 timer bag os. I vinduet fra 25. oktober 2026 til 1. november 2026 er forskellen til Los Angeles 8 timer bagud i forhold til Danmark – præcis den slags detalje, der afgør, om et morgenmøde lander kl. 8 eller kl. 9 lokal tid.

København–Sydney. Her er udsvinget størst. I perioden fra 3. oktober 2026 til 25. oktober 2026 er Sydney 9 timer foran i forhold til Danmark, men hen over året bevæger forskellen sig op og ned, fordi Australien og Danmark stiller urene i hver sin retning. Det er derfor, et fast tal aldrig kan passe for den sydlige halvkugle.

Bemærk også, at asymmetrien ikke kun rammer Danmark. Selv to lande, der begge bruger sommertid, kan divergere indbyrdes: mellem London og New York er forskellen normalt 5 timer, men i de to uger i marts, hvor USA har skiftet og Storbritannien endnu ikke har, skrumper den til 4. Det er den samme mekanik – bare uden Danmark som omdrejningspunkt.

Lande helt uden sommertid

En stor del af verden stiller slet ikke urene. For dem er tidsforskellen til Danmark derimod stabil det meste af året – men den ændrer sig alligevel to gange årligt, fordi Danmark skifter. Når vi går på sommertid, rykker vi os en time væk fra alle lande uden DST; når vi går på vintertid, rykker vi tilbage.

Blandt de store lande uden sommertid er Kina (én fælles UTC+8 for hele landet), Indien (UTC+5:30), Japan og Sydkorea (UTC+9), Thailand, Vietnam, Singapore og Indonesien i Asien. Stort set hele Mellemøsten kører fast tid året rundt – De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien og Qatar – med Israel som den store undtagelse, der stadig skifter. Iran droppede sommertiden i 2022. I Europa har Island ligget fast på UTC+0 siden 1968. Og to lande, der før havde sommertid, har afskaffet den i nyere tid: Rusland gik i 2014 over til permanent normaltid, og Tyrkiet blev i 2016 på permanent sommertid (UTC+3) året rundt. Også Mexico (2022) og Brasilien (2019) har droppet de sæsonbestemte skift.

Ofte stillede spørgsmål

Kan tidsforskellen virkelig ændre sig?
Ja – i de uger hvor to lande ikke har skiftet sommertid samtidig, er forskellen en time anderledes end normalt.
Hvorfor er forskellen til USA nogle gange 5 timer og andre gange 6?
USA skifter til sommertid to uger før EU om foråret og tilbage en uge efter om efteråret. I de vinduer er forskellen mellem København og østkysten 5 timer i stedet for 6.
Hvorfor svinger tidsforskellen til Australien mere end til USA?
Fordi Australien har sommer, når vi har vinter. Deres sommertid ligger modsat Europas, så forskellen kan svinge op til 2 timer over et år i stedet for kun 1.