Tidszone-forkortelser forklaret

Du får en mødeindkaldelse til kl. 14 CET, en deadline i EST og en leveringstid i JST. Tre bogstaver hver gang, og ingen af dem fortæller dig noget om, hvad klokken så er hos dig. Forkortelser for tidszoner er praktiske i skrift og upålidelige i praksis, og det er værd at forstå hvorfor, før du planlægger noget vigtigt efter dem.

Hvad de tre bogstaver egentlig siger

De fleste forkortelser er sat sammen af en retning eller et område og ordet for tid. CET er Central European Time, altså centraleuropæisk tid. EST er Eastern Standard Time i USA. JST er Japan Standard Time. Så langt er det ligetil, og for de mest kendte zoner kan du regne med, at forkortelsen betyder hvad den ser ud til.

Den vigtige detalje er det lille S eller D midt i mange amerikanske forkortelser. S står for Standard, altså normaltid, og D står for Daylight, altså sommertid. EST og EDT er derfor ikke to forskellige steder, men det samme sted på to forskellige tider af året. New York er på EST fra november til marts og på EDT resten af året. Skriver nogen bare "Eastern Time", dækker det begge dele, og hvad klokken er afhænger af datoen.

Europa gør det samme med et ekstra S. CET om vinteren bliver til CEST om sommeren, EET bliver til EEST, WET bliver til WEST. Danmark ligger i CET og CEST, hvilket er grunden til at tidsforskellen til udlandet ikke er det samme tal hele året.

Hvorfor forkortelserne ikke er en standard

Der findes ingen myndighed, der uddeler tidszone-forkortelser. De er opstået i brug, land for land, og flere af dem er endda oversat forskelligt på forskellige sprog. Derfor kan to zoner ende med samme bogstaver, og derfor står der ingen steder skrevet, hvem der har ret.

Den tekniske verden har for længst opgivet dem. Computere og tidszonedatabaser bruger i stedet navne som Europe/Copenhagen eller America/New_York, hvor der er et sted og en region i navnet. Det er entydigt, og det er også den form vi regner efter her på sitet, som du kan se på datakilder og metode.

Luftfarten har valgt den tredje vej og bruger hverken forkortelser eller stednavne, men UTC for alting. Et flyveplan-klokkeslæt skrives med et Z efter og udtales Zulu, og så er der ingen tvivl om, hvad der menes, uanset hvor flyet er. Baggrunden for det ligger i guiden om UTC og GMT.

Sådan bruger du dem alligevel

Forkortelser forsvinder ikke, fordi de er korte og læselige. Du kan godt bruge dem, hvis du kender de tre regler.

Skriv altid offset ved siden af, når det gælder noget forpligtende. "Kl. 14 CET (UTC+1)" kan ikke misforstås, hvor "kl. 14 CET" alene kan.

Vær opmærksom på datoen. Får du en aftale i marts eller oktober, ligger den måske i det korte vindue, hvor to lande ikke har skiftet sommertid endnu. Det er netop dér de fleste fejl sker, og det er forklaret i hvorfor tidsforskellen ændrer sig.

Slå den op, hvis du er i tvivl. Vi har en side for hver af de mest brugte forkortelser under tidszoner, hvor du kan se det aktuelle offset og hvilke byer der faktisk ligger i zonen lige nu.

De forkortelser danskere oftest støder på

CET og CEST er vores egne. GMT ser du i britiske sammenhænge og i mange styresystemer, hvor det som regel bare betyder UTC. EST og EDT dukker op i alt amerikansk, og PST og PDT når det handler om Californien og tech-branchen. JST og KST er Japan og Sydkorea, som deler klokkeslæt. IST er den mest tvetydige af dem alle, og her skal du kende sammenhængen, før du gætter.