Sommertid

I danmark strækker sommertiden sig fra den sidste søndag i Marts, til den sidste søndag i Oktober. Det er da til at huske.

Meningen med sommertiden er at spare energi, og lur mig, dette vidste jeg heller ikke før jeg undersøgte ordet sommertid, men faktisk hænger det sådan sammen at vi tager 1 times dagslys fra morgen, (hvor de fleste mennesker sover), til om aftenen, hvor folk er aktive, og udnytter derved lyset. Meningen skulle således være at der ville blive sparet strøm (elektricitet), og lys – dog er dette ikke bevist.

Når uret skal stilles

Når uret skal stilles, og tilpasses sommertidens begyndelse gøres dette natten til søndag klokken 02:00 – hvis det skal gøres mest rigtigt. Men de fleste mennesker vil gerne sove længere, og gør det af den grund inden de går i seng, eller lige når de står op.

Negativ effekt ved skift sommertid

Ifølge mine kilder, er der disse negative ting ved et skift til sommertid, om jeg er enig eller uenig i disse ting vil jeg argumentere for bagefter.

  • * Energiforbruget falder kun med mellem 4 & 6 procent, når der skiftes til sommertid.
  • * Det er særdeles upraktisk for landmænd, landet over at deres fodring udskydes 1 time.
  • * Man kunne opnå samme effekt ved blot at stå 1 time før op, og ordne arbejdet 1 time før.
  • * IT-verdenen bruger hvert år rigtig mange penge på at skifte fra og til sommertid.
  • * Nogle menesker kan ikke kapere tidsændringen, og dette forudsager hovedpine, og migræne, og dette er på grund af menneskets ændrede døgnrytme.

Min mening om de negative effekter

sommertid
Jeg har studeret disse negative effekter, og jeg må da indrømme at jeg naturligvis godt kan se problemerne i skiftet, dog kan jeg ikke forholde mig ordentligt til dem, da jeg ikke har oplevet nogen af disse ting.
Siden 1980 hvor sommertiden atter en gang, blev indført i Danmark, var jeg end ikke født endnu, og af den grund kender jeg ikke til andet, og måske har min krop vænnet sig til at ændringen hvert år?

kun 4-6% energibesparelse?
Min første tanke er: Hvorfor skriver de kun? I mine ører lyder det af rigtig meget besparelse i Danmark. Jeg ved ikke hvor mange penge Danmark bruger på elektricitet/energi dagligt, men hvis man giver den et hak på minus 5%, så skulle jeg mene at det er værd at gøre – især på grund af global opvarmning (for de som tror på dette).

Jeg kan sagtens se at det må være direkte irriterende for landmændende i Danmark, at de skal udskyde deres fodring – og ja, det er upraktisk, og jeg har intet argument imod dette, da jeg ville finde det mindst lige så irriterende hvis min rytme blev ændret i sådan en grad.

Man kan naturligvis opnå samme effekt ved at stå en time før op, men det ville ikke føles sådan psykisk. Hvis du er vant til at uret viser 05:40 når du står op, og du nu skal op klokken 04:40, så ville det umiddelbart føles fuldstændigt forkert psykisk, selvom det giver nøjagtigt det samme – men måden din hjerne ville håndtere det på, er jeg overbevist om er anderledes, end hvis uret stadig viser 05:40.

Jeg kan ikke udtale mig om hvor mange penge IT-branchen bruger på at skifte fra sommertid til vintertid, men umiddelbart kan jeg ikke se hvad det er der koster så mange penge, men jeg er naturligvis heller ikke en toptunet hardware-mand, men jeg kunne forestille mig at disse ting kunne gøres automatisk, uden det skulle koste det vilde.

Med hensyn til de fysiske problemer involdveret med ændringen af døgnrytmen, vil jeg ikke udtale mig, da jeg absolut ikke kan tillade mig dette på grund af min manglende viden indenfor dette emne.